Video : Tipsbladet
Serie A

Inzaghi før møde med Milan: Det bliver specielt

Pippo Inzaghi indrømmer gerne, at han ser meget frem til søndagens opgør.

I mange år stod Pippo Inzaghi for at sende kuglen i kassen for AC Milan, men søndag indtager han en lidt anden rolle, når han skal forsøge at besejre sit tidligere hold som træner for oprykkerholdet Benevento.

Derfor bliver det en speciel dag for Inzaghi, der ser frem til at få besøg af den klub, hvor han selv fejrede så store triumfer.

Læs også:Avis: Kriseramte spaniere vil have fat i Christian Eriksen

Det siger han forud for søndagens opgør mod AC Milan.

- Det føles lidt som kampen mod Lazio, hvor min bror var træner på den anden side.

Læs også:AC Milan-træner: De er mesterskabsfavoritter

- Det var en svær opgave på et menneskeligt plan, men det var også fyldt med følelser. Det er svært at beskrive. Alle ved hvor meget jeg elsker AC Milan. Men når jeg står i en situation som den her, bliver jeg nødt til at være deres fjende i 90 minutter, før jeg kan glide tilbage i rollen som verdens største AC Milan-fan.

- Derfor har jeg sagt til mine spillere, at de skal spille deres mulighed. For et år siden var vi i Serie B, men nu skal vi altså møde det førende hold i Serie A. Vi skal tage endnu et skridt, efter vi har taget point fra både Lazio og Juventus.

Kampen mellem Benevento og AC Milan begynder klokken 18 i morgen.

Læs også:Balotelli i drømme-debut: Tog Gytkjærs plads og scorede

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Arsenal vil forstærke sig med Barca-talent

Læs også:Dansk landsholdsprofil hyldes i Italien: Ligaens bedste på sin position