Christian Eriksen har fået en svær start på sit Inter-ophold, men der meget, der peger på, at manager Antonio Conte er opsat på at få danskeren til at lykkes i Milano-klubben.
Henover coronapausen har Conte arbejdet med en mindre systemændring, der giver Eriksen en mere fri rolle bag de to angribere, og det kom til udtryk, da Inter forleden spillede Coppa Italia-semifinale mod Napoli.
Læs også:Conte vil ombygge opstillingen for Eriksen i Inter
Her startede den tidligere Tottenham-spiller inde og leverede sågar et mål, og han viste gode takter, selv om det ikke var nok til at sikre avancement til finalen.
Holdkammeraten Stefan de Vrij er også overbevist om, at der er endnu mere i vente fra Eriksen.
Læs også:Italienerne er ved at få øjnene op for Eriksen: Han er som en dieselmotor
- Han kan blive afgørende, og det tror jeg, at han kommer til. Han er ved at vænne sig til vores spil, han begynder at lære sproget, og til træning kan vi allerede se, at han er utrolig dygtig. Snart kommer han også til at vise sine kvaliteter på banen, siger hollænderen til DAZN.
Christian Eriksen har lavet to mål og et enkelt oplæg i ni kampe for Inter.
Læs også:Conte satser alt på Eriksen: Store forventninger til danskeren
Læs også:Conte storroser Eriksen efter pokalexit
Læs også:Hareide tror på Eriksen-succes i Inter: Han kan løse alt