Paulo Dybala er raskmeldt, efter at han siden marts har været smittet med coronavirussen. Det meddeler Juventus, mens også spilleren selv bekræfter det.
- Mit ansigt siger det hele. Jeg er endelig fri for COVID-19, skriver Dybala i et opslag på det sociale medie Instagram.
Dybala blev smittet med virussen tilbage i marts og var den tredje spiller i Juventus til at blive smittet. Tidligere var Daniele Rugani og Blaise Matuidi blevet smittet. Mens de to andre kom sig i midten af april, har argentinske Dybala i stedet skullet bruge lidt længere tid på at komme sig.
Læs også:Tidligere Juventus-angriber indstiller karrieren
Nu skal Dybala ikke længere være i karantæne i sit hjem, og han kan altså slutte sig til holdkammeraterne på træningsbanen inden længe.
Det vides endnu ikke, hvornår Paulo Dybala og holdkammeraterne skal i aktion igen. Den italienske Serie A har været sat på standby på grund af coronakrisen, og der er endnu ikke meldt en genstartsdato ud.
Læs også:Ligastart på fredag: Vi håber, fansene kan glemme coronavirus
Læs også:Øjner klubrekord: Inter forlænger med anføreren