Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius er sammen med sin italienske klub Parma kommet rigtig fint i gang efter den langvarige coronapause. Blandt andet er det blevet til et hattrick for danskeren, og søndag aften lignede det længe en sejr over Inter og Christian Eriksen. Men på en vild slutspurt tog Milano-klubben en sejr på 2-1.
Her kom Parma foran efter en scoring af Gervinho efter et kvarters spil, da han tog en lang bold fra Kucka til sig inden i feltet og tog et træk ind og scorede stensikkert. Men med otte minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede først De Vrij til 1-1, og tre minutter senere sikrede Bastoni sejren på 2-1.
Læs også:Eriksen roses til skyerne i italienske medier: Han er Inters bedste spiller
Det var desuden en kamp, hvor Inter havde store vanskeligheder med at kontrollere Andreas Cornelius, og særligt Diego Godin fra Inter-forsvaret kom på en stor opgave med at holde styr på den store dansker, som spillede en vigtig rolle for klubben fra skinkebyen.
Omvendt sled Christian Eriksen meget mere med det, og han blev da også taget ud efter 68 minutters spil for at give plads til Alexis Sanchez i et forsøg fra Inter-staben for at få lidt mere liv i angrebet. Det var ikke den eneste ændring, som Inter fik lavet, da man også fik sendt Victor Moses, Ashley Young samt matchvinder Bastoni på banen.
Læs også:Parma-lejren hylder hattrick-Cornelius: En komplet spiller
Det fik sat det pres, som fik Inter ind i kampen igen og endte med at vinde kampen.
Sejren betyder, at Inter er på tredjepladsen med otte point op til Juventus på førstepladsen. Næste opgave for dem er mod nedrykningstruede Brescia.
Læs også:Dansk Supersub: Cornelius er blandt de farligste indskiftere i Serie A
Læs også:Andreas Cornelius og holdkammerater dropper løn i april
Læs også:Juventus trækker det længste strå mod Eriksen og Inter