Cristiano Ronaldo vil have sig selv og kollegaerne til at hanke op i sig selv i det nye år, efter at de afsluttede et "specielt år" med et 3-0 nederlag til Fioretina tirsdag aften.
Juventus var ellers ubesjerede indtil da, og at nederlaget endda kom på hjemmebane gjorde ikke mindre ondt i selvforståelsen.
Derfor så den portugisiske stjerne sig nødtaget til at undskylde til klubbens fans på Instagram.
- Igår leverede vi en dårlig præstation og et uacceptabelt resultat, da vi sluttede 2020-kalenderen, et specielt år på mange måder. Tomme stadioner, COVIS-protokoller, udskudte kampe, mange tillægsminutter og en meget stram kalender, indleder Ronaldo.
Læs også:Forfærdelig dag for Juventus: Tabte både på banen og i retten
- Men det skal ikke være en bortforklaring. Vi ved, at vi skal give mere af os selv, hvis vi skal spille bedre og vinde kontinuerligt. Vi er Juventus! Og vi kan ikke acceptere mindre end ekstraordinært på banen.
- Jeg håber, at den korte pause kan hjælpe os med at komme tilbage endnu stærkere og med et endnu stærkere sammenhold, fordi denne sæson er langt fra ovre, og i sidste ende tror vi på, at vi igen vil juble med vores fans.
Læs også:Kasper Junker kan fejre jul som Europas målkonge
- Tro på os, stol på vores hold, som vi stoler på jer, og så skal vi nok levere.
- Fino Alla Fine!
Juventus indtager en noget uvant fjerdeplads efter 13 kampe hele syv point efter AC Milan, der har spillet en kamp færre. Næste opgave for Juventus bliver 3. januar mod Udinese.
Læs også:Bendtner håber på comeback: Jeg får stadig nogle tilbud
Læs også:Cristiano Ronaldo smadrer Cornelius og co.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: PSG i problemer omkring Mbappe