12 spillere i Serie A er blevet testet positive for coronavirus, og én af disse er Hellas Veronas Mattia Zaccagni.
Det er nu mere end to uger siden, at Zaccagni blev bekræftet smittet, og han er efterfølgende kommet sig over sygdommen.
Oprindeligt havde han en let feber og stærke smerter i benmusklerne, og det skræmte den 24-årige midtbanespiller, da han blev informeret omkring sin positive test.
Læs også:Verona-franskmand: Vi er slet ikke klar til at spille igen
- Først var jeg skræmt, men til en vis grad. Jeg havde ikke forventet, at mine tests ville være positive. Jeg havde haft symptomer i to eller tre dage, hvilket vil sige en let feber og stærke smerter i benmusklerne, som endda gjorde ondt om natten. Men nu har jeg det fint og kan træne igen, siger han til Hellas Verona Channel.
Zaccagni bruger nu sin tid derhjemme på at holde sig i form, og så spiller han sågar Playstation med nogle af klubbens fans.
- Jeg har modtaget så mange beskeder via sociale medier og tak til alle, der har skrevet til mig. Jeg har virkelig mærket Verona-borgernes kærlighed. I det mindste har jeg noget at lave i nogle timer hver eneste dag, men derudover er livet meget monotomt med TV, Playstation og Netflix.
Læs også:Cagliari-træner udnytter Serie A-pause til fulde
- Mange børn har spurgt, om jeg vil spille med dem, og jeg har forsøgt at sende dem venneanmodninger og spille nogle spil online med vores fans. Jeg har også aftalt med nogle venner, at jeg ikke må klippe mit hår eller barbere mit skæg, før karantænen er ovre.
Mattia Zaccagni har spillet 24 kampe for Hellas Verona i denne sæson.
Læs også:Italiensk forbund vil have EM udsat
Læs også:Fejl i test: Sampdoria-spiller har ikke coronavirus alligevel
Læs også:Spår stor nedgang: Spillernes transferværdi kan falde markant