Siden Simon Kjær blev skadet i Milans Europa League-kamp mod Celtic 3. december, så har han ikke været at finde til milanesernes kampe. Dog er landsholdsanføreren nu begyndt at træne igen.
Det er dog kun for sig selv, skriver Tuttomercatoweb.
Læs også:Lerager var på vej mod sensation - så dukkede Ronaldo op
Kjær er ikke den eneste, der træner på den måde i Milano-klubben, da svenske Zlatan Ibrahimovic ligeledes har træning alene på klubbens træningsanlæg Milanello tirsdag.
For Ibrahimovic' vedkommende har skadespausen været endnu længere, da han spillede sin seneste kamp 22. november, hvor det dog alligevel er lykkedes for Milan-holdet at vinde fire af deres seks kampe - og spillede de to øvrige uafgjort.
Læs også:Inter vendte kampen efter Eriksen-udskiftning
Milan spiller deres næste kamp er mod Genoa onsdag, hvor forskellige italienske medier har skrevet, at der var en mulighed for, at den svenske angriber kunne være med på bænken fra kampens start.
Dog var han ikke med i forberedelserne til kampen, ligesom det var tilfældet for den danske forsvarsspiller Kjær.
De to skandinavere kom til klubben tilbage i januar, hvorefter Milan siden har været flyvende, og i denne sæson ligger de på førstepladsen i Serie A.
Læs også:AGF har stor forsvarsprofil med til Horsens
Læs også:Fredagens rygtebørs: Christian Eriksens løn kan blive et problem
Læs også:Lodtrækning: Her er 1/16-finalerne i Europa League