Arturo Vidal fik en reprimande under søndagens kamp mod Crontone i Serie A.
Det skriver Football Italia.
Chileneren begik straffespark, da han tacklede Crotones Arkadiusz Reca i eget målfelt. Gæsterne scorede fra 11 meter-pletten og gik til pause ved stillingen 2-2.
Vidal klagede til dommeren over straffesparket, og det fik manage Antonio Conte til at regere.
- Bare spil fodbold og stop med at irritere mig, sagde Conte til sin chilenske midtbanespiller i momentet.
Trods straffesparket lykkedes det Inter at løbe med en storsejr i søndagens hjemmekamp. Slutresultatet hed 6-2 blandt andet med et hattrick fra Lautaro Martinez.
Med sejren ligger Inter nu på førstepladsen i Serie A med to point flere end AC Milan, der også spiller søndag.