Simon Kjær kommer ikke til at spille for AC Milan i weekenden.
Det skriver La Gazzetta dello Sport.
Læs også:Christian Eriksen blev helten i pokalderby
Ifølge den italienske sportsavis døjer Kjær med muskelproblemer i venstre lår. Derfor kommer den danske landsholdsanfører ikke i aktion i lørdagens kamp mod Bologna i Serie A.
Skaden opstod i tirsdagens pokalnederlag til Inter. Her måtte Kjær forlade banen efter blot 20 minutter i første halvleg.
Læs også:Medier: Atalanta-stjerne rykker til La Liga
Det vil ikke være første gang i år, at danskeren er ude af AC Milan-truppen. Han har allerede misset fem ligakampe i denne sæson, ligesom han heller ikke var med i pokalkampen mod Torino tidligere på måneden.
Lørdagens kamp mellem Bologna og AC Milan fløjtes i gang klokken 15.00 på Stadio Renato Dall'Ara.
Læs også:Andreas Cornelius med dyr fejl i danskermøde
Læs også:Trods tydeligt nederlag: Simon Kjær udpeget som bedste Milan-spiller
Læs også:Kjær og Milan lider sjældent nederlag i danskerbrag