Rygterne om at Eriksen forlader Tottenham er i de seneste dage intensiveret, og her har Real Madrid været nævnt som den største bejler til danskeren.
Men nu har Bayern München angiveligt meldt sig ind i kampen om Eriksen - hverfaldt hvis man skal tro det normalt yderst pålidelige tyske medie Sport1.
De skriver nemlig, at Bayern har henvendt sig til Eriksen-lejren, og at han ikke er afvisende.
Ydermere skriver de, at de skulle have kilder tæt på Eriksen, som melder ud, at offensiv-spilleren godt kunne forestille sig en fremtid i Tyskland.
Christian Eriksen har ikke forlænget sin kontrakt med Tottenham, og derfor kan han hentes på fri transfer til sommer. Rygterne forlyder dog på, at Eriksen kan være på vej væk allerede til vinter. På den måde sikrer Tottenham, at de i det mindste kan få en eller anden form for indtægt, skulle han forlade klubben.