Mohamed Salah fra Liverpool til PSG
Note: Alt tyder på, at den egyptiske verdensstjerne er ved at spille sin sidste sæson for Liverpool, da hans kontrakt udløber til sommer. Mange klubber kæmper om at få offensivspillerens underskrift, og nu melder Paris Saint-Germain sig på banen. Den franske storklub skulle være klar til at forgylde Salah med en stor kontrakt, hvis han vælger at spille for hovedstadsklubben.
Kilde: L'Equipe
Sandsynlighed: Middel
Fabio Silva fra Wolves til Bournemouth, Brentford eller Southampton
Note: Det tidligere portugisiske talent har allerede repræsenteret mange klubber i sin relativt korte karriere og prøver også i denne sæson noget nyt i form af sit udlån til Las Palmas, hvor han nyder fin succes. Selvom det store gennembrud endnu ikke er kommet for angriberen, skulle flere Premier League-rivaler være klar til at hente ham fra Wolves.
Kilde: Fichajes
Sandsynlighed: Middel
Milos Kerkez fra Bournemouth til Liverpool
Note: Liverpool er på jagt efter en ny back, der kan styrke bredden i truppen. Her skulle de angiveligt have sat alle sejl ind på at hente ungareren fra Bournemouth, der har spillet godt i denne sæson. Der er dog det lille problem, at også Manchester United angiveligt er ude efter den 21-årige back, så det kan ende med en regulær budkrig mellem de to rivaliserende klubber i det kommende transfervindue.
Kilde: CaughtOffside
Sandsynlighed: Over middel
Jamie Gittens fra Dortmund til Premier League
Note: Den unge engelske angriber har i denne sæson fået et mindre gennembrud for Dortmund. Derfor skulle Arsenal, Liverpool, Chelsea og Tottenham alle følge ham på nærmeste hold i håb om, at de i fremtiden kan hente U21-landsholdsspilleren.
Kilde: Florian Plettenberg
Sandsynlighed: Middel