Neymar fra Al-Hilal til Santos
Note: Al-Hilal betalte i dyre domme for Neymar i sommer, men en alvorlig knæskade har betydet, at den brasilianske superstjerne indtil videre kun har spillet fem kampe for den saudiarabiske klub. Neymar forventes først at blive spilleklar i næste sæson, som ifølge det brasilianske medie UOL også bliver Neymars sidste i Al-Hilal. Den 32-årige stjernespiller har nemlig angiveligt informeret flere Santos-spillere om, at han i 2025 vil vende retur til barndomsklubben på en fri transfer.
Kilde: UOL
Sandsynlighed: Over middel
Jeremie Frimpong fra Bayer Leverkusen til Manchester United
Note: Xabi Alonso har ikke tænkt sig at forlade Leverkusen til sommer, men det har en af den tyske klubs store profiler måske. Den hollandske wingback sættes i hvert fald i forbindelse med både Manchester United og Bayern München.
Kilde: Sky Sport Deutschland
Sandsynlighed: Middel
Aaron Ramsdale fra Arsenal til Newcastle
Note: Ramsdale har mistet sin plads i Arsenal, men den engelske keeper kan potentielt få en ny chance i Newcastle i næste sæson.
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Over middel
Julian Nagelsmann fra Tyskland til Bayern München
Note: Bayern München valgte at fyre Julian Nagelsmann for et års tid siden, men den tyske landstræner kan nu være på vej retur til storklubben, der efter denne sæson siger farvel til Thomas Tuchel.
Kilde: Sky Sport Deustchland
Sandsynlighed: Middel
Martin Zubimendi fra Real Sociedad til Arsenal
Note: Han har tidligere været sat i forbindelse med Barcelona, men Zubimendis næste destination kan nu i stedet blive Arsenal, forlyder det. Også Bayern München er interesseret i den defensive midtbanespiller.
Kilde: Fabrizio Romano
Sandsynlighed: Under middel