Newcastle er tæt på at blive tæt på solgt til en flok stenrige saudiarabere, og de kommende ejere er opsat på at få ansat Mauricio Pochettino som klubbens nye cheftræner.
Således reporterer Sky Sports, at de kommende Newcastle-ejere vil tilbyde Pochettino en årsløn på 160 millioner kroner.
Imponeret over tiden i Spurs
Det forventes, at den nuværende cheftræner Steve Bruce får lov til at beholde sit job sæsonen ud, hvorefter Newcastles nye ejere altså vil have fat i et større trænernavn.
Newcastles kommende ejere er imponeret af Mauricio Pochettinos genopbygningsarbejde i Tottenham, hvor argentineren på fem år forvandlede London-klubben til en mesterskabskandidat og finalist i Champions League.
Der er tale om lidt af et tilbud til Pochettino. Til sammenligning har José Mourinho i Tottenham en årsløn på 128 millioner kroner. Pep Guardiola er, med en årsløn på 170 millioner kroner den bedst betalte træner i Premier League.