En af de helt spændende transferhistorier set med danske øjne lige nu, er spørgsmålet om hvem der løber med Pierre-Emile Højbjerg underskrift.
Tirsdag aften skrev flere britiske medier, at Southampton havde accepteret et bud fra Everton på lige over 200 millioner danske kroner. En handel der potentielt kan gøre midtbanespiller til den dyreste transfer med en dansker nogensinde.
Læs også:Højbjerg afviser Everton: Vil spille under Jose Mourinho
Men ifølge The Guardian så skal fans af The Toffees ikke begynde at glæde sig for meget over udsigten til den 24-årige dansker.
Tottenham er nemlig ifølge mediet skråsikre på, at de lykkedes med at lande hans underskrift. The Guardian lægger dog ikke mere til grund andet end at det menes, Højbjergs foretrukne klub af de to nævnte er netop Tottenham, samt det faktum, at Mourinho har givet Tottenham-ledelsen besked på at hente danskeren.
Læs også:Arsenal-fans fløj protest-banner før Villa-nederlag
'Med spillerens interesse i deres favør, vil Spurs forsøge at afslutte forhandlingerne med Southampton, der indtil nu er særdeles frustrerede over London-klubbens vurdering af Højbjergs værdi. Southampton vil bruge Evertons bud imod Tottenham, der mener, han er mindre værd', skriver journalisten David Hytner i The Guardian.
Pierre-Emile har et år tilbage af sin kontrakt med The Saints, men det forventes, at han finder nye græsgange, efter han har udtalt, at han ikke vil fortlænge sin nuværende aftale med Southampton.
Læs også:Medier: Evertons Højbjerg-bud accepteret
Læs også:Avis: Southampton presser Spurs - kræver højere bud på Højbjerg
Læs også:Engelsk landsholdsspiller tager tre år mere i Tottenham