Kyle Walker fra Manchester City til Saudi-Arabien
Note: Det er ikke lang tid siden, at Kyle Walker forlængede sin kontrakt med Manchester City, men alligevel kan han snart være på vej videre. Han lufter i hvert fald idéen om at spille i Saudi-Arabien på et tidspunkt i karrieren. "Hvorfor skulle du ikke have lyst til at skifte dertil?" siger han blandt andet til Rio Ferdinand om et muligt skifte, fordi ligaen har tiltrukket mange spillere.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: FIVE
Jules Kounde fra FC Barcelona til Manchester United eller Chelsea
Note: FC Barcelona-økonomien er ikke noget at råbe hurra for, og det betyder, at man kan være tvunget til at sælge ud til sommer. Det kan gå ud over Jules Kounde, selv om klubben egentlig nok helst ser ham blive. Det har fået de to engelske storklubber til at ligge på lur.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport
Joshua Zirkzee fra Bologna til AC Milan, Inter eller Juventus
Note: Angriberen har været flyvende for Bologna, og næste step kan meget vel være til en af de helt store i Italien. Således skulle de tre klubber holde tæt øje med den 22-årige tidligere Bayern-spiller.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Florian Plettenberg
Arda Güler fra Real Madrid til AC Milan
Note: Talentmassen i Real Madrid er enorm og bliver kun større, når Endrick støder til, og hvis det lykkes at hente Kylian Mbappe. Det kan betyde, at stortalentet Arda Güler måske har længere vej til spilletid, og det vil AC Milan forsøge at lukrere på. Der vil være tale om en lejeaftale, som dog indeholder en købsoption. Det er dog svært at forestille sig, at Real Madrid vil af med tyrkeren, som så småt er ved at finde sig til rette i storklubben.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato