Kasper Dolberg kan forlade Anderlecht til sommer
Note: Han har fået karrieren tilbage på rette spor i Anderlecht, men Kasper Dolbergs ophold i den belgiske klub kan potentielt blive kortvarigt. Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri har Kasper Dolberg nemlig indgået en mundtlig aftale med Anderlecht om, at den danske landsholdsangriber kan forlade den belgiske klub til sommer, hvis der lander et tilfredsstillende tilbud. De to La Liga-klubber Girona og Valencia nævnes som bejlere til Dolberg, der tidligere har spillet for Sevilla uden succes. Anderlecht betalte Nice 45 millioner kroner for Dolberg sidste sommer, og ifølge Sacha Tavolieri vil det derfor kræve et bud i omegnen af 75 millioner kroner, hvis Anderlecht til sommer skal overtales til at slippe Kasper Dolberg, der i denne sæson har scoret 12 mål i 26 ligakampe.
Kilde: Sacha Tavolieri
Sandsynlighed: Middel
Victor Osimhen fra Napoli til Paris Saint-Germain eller Arsenal
Note: Victor Osimhen forventes at forlade Napoli til sommer, og meget tyder på, at nigerianeren enten skal til Paris Saint-Germain eller Premier League, hvor Arsenal nævnes som en varm kandidat. Osimhens pris lyder angiveligt på 970 millioner kroner.
Kilde: Calciomercato
Sandsynlighed: Over middel
Theo Hernández fra AC Milan til Bayern München
Note: Bayern München risikerer at miste Alphonso Davies, der rygtes til Real Madrid, og den tyske storklub lurer angiveligt på AC Milan-franskmanden Theo Hernández som en mulig afløser for canadieren.
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Under middel
Bryan Mbeumo fra Brentford til Liverpool
Note: Der florerer rygter om, at Mohamed Salahs tid i Liverpool er ved at lakke mod enden, og Anfield-klubben har angiveligt kig på Brentfords camerounske profil Bryan Mbeumo som en erstatning for egypteren.
Kilde: Daily Express
Sandsynlighed: Under middel