Mohammed Kudus fra West Ham til Arsenal
Note: Ghaneseren har været i fyr og flamme, siden han forlod FC Nordsjælland. I de seneste sæsoner har han været en stor profil for West Ham, hvor han har bidraget med mange scoringer og assists. Det er noget, som bysbørnene fra Arsenal har lagt mærke til, og The Gunners skulle angiveligt være klar til at betale op mod 100 millioner euro for Mohammed Kudus.
Kilde: Fichajes
Sandsynlighed: Middel
Mike Maignan fra AC Milan til Manchester City
Note: Pep Guardiola skulle være på udkig efter at styrke sit målmandskorps, og her har spanieren rettet blikket mod den franske landsholdskeeper, som i flere sæsoner har været en sikker sidste skanse hos AC Milan.
Kilde: Fichajes
Sandsynlighed: Under middel
Jobe Bellingham fra Sunderland til Dortmund
Note: Hans storebror er blandt verdens bedste fodboldspillere, og nu kan Jobe Bellingham selv være på vej til at gå i hans fodspor, da Dortmund skulle være interesseret i at hente den unge Sunderland-profil i transfervinduet, der åbner til januar. Spørgsmålet er bare, om Sunderland vil sælge. The Black Cats fører nemlig Championship og drømmer om at vende tilbage til Premier League efter denne sæson.
Kilde: Newcastle Chronicle
Sandsynlighed: Middel
Alphonso Davies fra Bayern Munchen til FC Barcelona
Note: Den canadiske back har længe været sat i forbindelse med et skifte væk fra Bayern München. Her har klubber som Real Madrid og Manchester United været blandt dem, der førte kapløbet om Davies' gunst, men den lynhurtige venstreback overvejer selv, om han ikke skal genforenes med sin tidligere træner Hansi Flick i Barcelona.
Kilde: Team Talk
Sandsynlighed: Under middel