Selv om Real Madrid er i front af La Liga og ikke er langt fra at kunne sikre sig det spanske mesterskab, er det ikke alle, der er overbevist af Real Madrid.
Hovedstadsklubben har haft svært ved for alvor at få offensiven til at spille, og det er som oftest blevet til smalle sejre for Zinedine Zidanes mandskab. At Sergio Ramos har været klubbens topscorer efter coronapausen er et godt eksempel på netop det.
Den franske manager forstår dog ikke meget af kritikken.
Læs også:Barcelona bænkede Braithwaite i smal sejr
- Det hverken går mig på eller overrasker mig. Det er altid den samme diskussion, indleder han på søndagens pressemøde og uddyber:
- Vi beviser til hver eneste kamp og hver eneste træning, at vi er gode. Vi skal vise det. Alle har en mening om Real Madrid, fordi det er den vigtigste klub i historien, og det kommer ikke til at ændre sig.
Real Madrid skal mandag aften på besøg hos Granada, og det er det eneste, Zidane har fokus på lige nu.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Christian Eriksen kan få mestertræner som chef
- La Liga og Champions League er målet, og det er det, vi kæmper for, men det er ubrugeligt, hvis vi kigger længere frem end morgendagens kamp.
Real Madrid har i skrivende stund et enkelt point ned til FC Barcelona, men har altså også en kamp i hånden. Ved at besejre Granada kan man gå fire point foran i tabellen med tre kampe tilbage.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Premier League-klub jagter Real Madrid-angriber
Læs også:Groningen-dansker skal spille sammen med Robben: Det er helt vildt
Læs også:Wolves kom tilbage på sporet og bankede Everton