Zidane om Bale: Sikker på at han forbliver en vigtig spiller for Real
Foto: Getty Images
La Liga

Zidane om Bale: Sikker på at han forbliver en vigtig spiller for Real

Gareth Bale er ikke længere en sikker mand i startopstillingen for Real Madrid, men Zidane regner stadig med, at waliseren kommer til at spille en vigtig rolle for klubben.

I sommeren 2013 blev Gareth Bale verdens dyreste fodboldspiller, da Real Madrid hentede waliseren i Tottenham. Som tiden er gået er Bale nu ikke længere selvskreven i startopstillingen for Real Madrid, og der spekuleres i, at han skal sælges til sommer.

Men for Real Madrid-træner Zinedine Zidane er der altid brug for en spiller som Bale. Det siger den franske træner ved pressemødet frem mod Alaves-kampen.

- Han vil altid være en vigtig del af holdet, og han er inde i en proces, hvor han skal finde sig selv. Alle spillere kommer til at sidde udenfor, og her tænker jeg ikke bare på én eller to spillere, men på alle spillere, siger Zidane.

Real Madrid-træneren fortæller endvidere, at selvom det ikke er spillere, som interesserer pressen, så er der nogle, som træner hver eneste dag, som aldrig får et eneste minut.

- Det vigtige er, at de træner godt og fokuseret. Jeg vil have Bale til at være på 100 procent. Der er rigtigt meget, som er afgørende, og der er også en del under overfladen, men jeg er sikker på, at han vil gå ind og spille en vigtig rolle, siger Zidane.

Kampen mellem Real Madrid og Alaves spilles lørdag klokken 16.15, og den vises direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.