Fodboldklubben FC Barcelona kommer formentlig til at spare tæt på en milliard kroner i denne sæsons lønbudget.
Den spanske storklub døjer med en elendig økonomi, men nu er spillerne parat til at give arbejdsgiveren en hjælpende hånd.
Repræsentanter fra klubben og spillertruppen er nået til enighed om en nedgang i lønnen på samlet 122 millioner euro (908 millioner kroner). Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Læs også:Qatar bruger VM og Danmark til historiens største PR-operation
Derudover er det aftalt, at klubben får tre år til at efterbetale spillerne et beløb på omkring 50 millioner euro (372 millioner kroner).
Aftalen skal dog endeligt godkendes af de berørte parter, før den kan træde i kraft, skriver klubben.
Besparelsen beskrives på Barcelonas hjemmeside som en milepæl i bestræbelserne på at komme ud af den øjeblikkelige økonomiske pine.
Læs også:Fredagens rygtebørs: Barca-stjerne fortsat på blokken i United
Danske Martin Braithwaite er en del af Barcelona-truppen, hvor Lionel Messi er den største stjerne.
/ritzau/
Læs også:Mestermødet i Mar del Plata: Da Danmark mødte Maradonas Argentina
Læs også:Medie: Diego Maradona havde det skidt i dagene op til hans død
Læs også:Seks klubber har sikret sig Champions League-avancement