Eden Hazards første sæson i Real Madrid er budt på et spansk mesterskab, men belgieren er generelt ikke glad for sit første år i Spanien.
Siden ankomsten i Madrid har Hazard haft svært ved at finde den form, der fik Real Madrid til at købe ham fra Chelsea for 860 millioner kroner. I stedet har det første år været plaget af skader, og på 21 kampe har han leveret kun én scoring samt syv oplæg.
Læs også:Santi Cazorla og klublegende forlader Villarreal
Det er langt fra hans vanlige niveau, og Hazard kalder også selv sæsonen for en stor personlig skuffelse.
- I år vandt vi kollektivt denne ligatitel, men jeg har individuelt haft den klart dårligste sæson i min karriere, siger Eden Hazard til France Info.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Den 29-årige stjerne håber trods alt, at den kollektive succes fortsætter for Real Madrid.
- Det har været en lidt mærkelig sæson med alt, hvad der er sket. Sæsonen er allerede god, men jeg tror, det kan blive endnu bedre, hvis vi spiller os videre i Champions League.
- Når man spiller for Real Madrid, vil man vinde alle titlerne. Den næste skal være Champions League, selvom det vil være svært, fordi vi er nødt til at spille ude mod Manchester City, og de har et meget godt hold, siger han.
Real Madrid er bagud med 1-2 forud for returopgøret mod Manchester City i Manchester. Det opgør afvikles i august.
Læs også:Avis: Klubikon vender hjem til Real Madrid