Der er blot to runder tilbage af denne sæsons La Liga for FC Barcelonas vedkommende, og derfor er det også ved at være sidste gang inden næste sæson, at danske Martin Braithwaite kan få spilletid.
Senest mod Valladolid lørdag aften måtte danskeren se til fra bænken hele kampen for den catalanske storklub, hvor de vandt med 1-0.
Læs også:Braithwaites chance? Barca-stjerne ude med muskelskade
Det var dog også en kamp, hvor Antoine Griezmann måtte gå ud med en skade, som betyder, at køen er blevet kortere for Braithwaites vedkommende, og nu melder klubbens cheftræner Quique Setien, at Messi skal have en pause.
- Absolut. Jeg har kommenteret det, men resultatet var ikke sikret. Hvis vi havde sværet et mål mere i første halvleg, så var der flere spillere, som kunne få et hvil, siger Setien.
Læs også:Zidane om kritik trods førsteplads: Vi har vist, at vi er gode hver gang
For Griezmanns vedkommende ser det ikke ud til, at han kan komme til at spille flere liga-kampe i denne sæson. Han blev erstattet af Luis Suarez i kampen.
Når Braithwaite ikke kan se frem til flere kampe, så er det fordi han ikke er registreret til holdets Champions League-trup.
Barcelonas næste kamp er på torsdag mod Osasuna, hvor der skal en sejr til, hvis de skal have mulighed for at holde liv i mesterskabsdrømmen.
Læs også:Barcelona bænkede Braithwaite i smal sejr
Læs også:Lodtrækning: Her er kvartfinalerne og semifinalerne i Champions League
Læs også:Leder: Barcelona spilder Messis tid - skal han til Real Madrid?