Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid klar til at forny Cristiano Ronaldos kontrakt

Real Madrid gør klar til at forny kontrakten med sin superstjerne. Men den nye kontrakt er ikke en forlængelse, og vil ligesom den nuværende gælde til sommeren 2021. Til gengæld kan Ronaldo se frem til en pæn lønforhøjelse

Cristiano Ronaldo er efterhånden blevet 33 år, men alligevel fortsætter han bare med at præstere på et tårnhøjt niveau. Efter et middelmådigt efterår har han i den grad fundet formen i foråret, hvor han har banket mål ind på samlebånd.

Det vil klubben nu honorere ved at holde et løfte, der blev givet af præsident Florentino Pérez efter Champions League-finalen sidste år, som endte med triumf efter en sejr over Juventus. Det erfarer den spanske avis AS. 

Her skulle Florentino Pérez have lovet Cristiano Ronaldo, at han ville få fornyet sin kontrakt således, at han ville få en klækkelig lønforhøjelse oveni sin i forvejen gode hyre. Kontraktfornyelsen vil bllive udført og offentliggjort før sommerens VM-slutrunde. 

Ifølge AS's oplysninger tjener Ronaldo lige nu 21 millioner euro årligt, og det vil med den nye kontrakt blive hævet til 30 millioner euro om året. Det er en stigning på ni millioner euro, eller cirka 67 millioner. Det vil samlet set bringe årslønnen op på mere end 220 millioner kroner, og derudover er der bonusordninger for cirka 15 millioner kroner.

Den gode Cristiano Ronaldo kommer derfor næppe til at lide nød, men han har alligevel et lille stykke op til to af de bedst betalte. Neymar menes at tjene cirka 35 millioner euro om året, mens FC Barcelonas argentinske superstjerne Lionel Messi angiveligt kan sætte 45 millioner euro, eller godt 335 millioner kroner, i banken hvert år.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.