Da FC Barcelona søndag vandt sæsonens første La Liga-sejr med en 5-2-triumf hjemme over Real Betis, fik hjemmepublikummet undervejs lov til at hilse på den blot 16-årige debutant Ansu Fati.
Fløjspilleren kom ind til de sidste 12 minutter og blev ved den lejlighed FC Barcelonas næstyngste debutant nogensinde. Noget, der glæder den tidligere Barcelona-målmand Victor Valdes, der nu er en del af trænersetuppet i klubbens ungdomsafdeling og til til daglig er Fatis træner.
På en pressekonference forud for en ungdomskamp mandag, fortalte roste Valdes den unge debutant og medbragte en anekdote til lejligheden.
- Jeg sagde til ham, at han skulle give mig sine støvler, og de var en katastrofe. De gav ham smerter. Ingen købte nye støvler til ham, så det måtte jeg jo gøre, sagde Victor Valdes ifølge Marca, inden han begav sig videre til at beskrive den 16-årige Ansu Fati som spiller:
- Han er stærk, hurtig og selvsikker. Du er nødt til at give et talent som ham frihed, så han kan yde. Jeg er glad på hans vegne. Han præstation overraskede mig ikke.