Video : Tipsbladet
La Liga

Ny fax på vej fra Messi: Nægter at træne med Barcelona

Det ser ikke ud til, at Lionel Messi har de store planer om at træne med i Barcelona.

Lionel Messi sendte tidligere en anbefalet fax til Barcelona-ledelsen om, at han havde besluttet sig for at ville videre til en ny klub. Nu ser det ud til, at han har sendt endnu en afsted, som handler om, at han ikke vil træne med mere.

Det skriver både RAC1 og El Periodico.

Læs også:Barcelona-ledelsen fyrer advokatfirma: Rådede Messi til at skifte

Beslutningen kommer angiveligt på baggrund af, at han har indset, at Barcelona-toppen ikke vil forhandle med ham om at forhandle klubben, og derfor har argentineren indledt noget, som minder om total-krig i transfersammenhæng.

Søndag skulle der have været fysiske tests i Barcelona, som er ganske normalt forud for sæson-opstarten. Men her lader det altså til, at Lionel Messi ikke har tænkt sig at møde op til den første samling efter sommerpausen.

Læs også:Se billedet: Pep Guardiola er i Barcelona

Hvis der er hold i de meldinger, så er det nu uundgåeligt, at man vil komme ud for et retsopgør. Det kommer efter, at Messi havde planer om at sætte sig sammen med klubpræsident Bartomeu om en ordentlig afslutning på tiden i Barcelona.

Dog ville præsidenten kun sætte sig sammen med Messi, hvis det var for at lave en ny kontrakt, forlyder det. Dermed begynder det hele at blive mere og mere grimt mellem de to parter.

Messi næste klub er stadig ikke på plads, men Manchester City menes at være favoritter i feltet af intereresserede klubber, som også tæller PSG, Inter og senest Juventus.

Læs også:Avis: Svensk legende afgør Braithwaites fremtid i Barca

Læs også:Eriksen-konkurrent forlader Inter