Video : Tipsbladet
La Liga

Messi på vej til ny klub: Det er fake news

Mandag blev det meldt, at PSG var forrest i køen til at skrive med Lionel Messi, men det afviser superstjernens far og agent nu.

Hvad skal der ske med Lionel Messi. Det er det helt store spørgsmål lige nu, efter at argentineren tidligere på året meldte, at han gerne ville væk fra FC Barcelona. Det lod det spanske klub dog ikke ske, men inden længe kan der være nyt.

Næste sommer kan Messi nemlig gå gratis, så der er tiltagende rygter omkring et januar-exit, da FC Barcelona i så fald kan få bare lidt penge ind for superstjernen.

Læs også:Koeman forstår intet: Jeg får kritik for at skifte en forsvarsspiller ind

Mandag kunne mediet El Chiringuito så melde, at PSG var forrest i køen til at skrive med Messi. En historie der kom bredt ud, og som nu har fået Messi-lejren til at reagere.

I et Instagram-post skriver Lionel Messis far Jorge Messi nemlig, at der ikke er noget i rygterne omkring PSG:

Læs også:Milliarder i pengekassen: Ultrarig klubejer kan kapre Messi-transfer

- Det er falsk, og det er bare endnu en ting, der kommer udefra. Jeg har været i Argentina siden september, og der har intet været, skriver Jorge Messi, der runder opslaget af med hashtagget #Fakenews.

Mange eksperter spår stadig, at det er Manchester City, der ligger mest lunt i svinget i forhold til en aftale med Lionel Messi. Løn og alder kan dog blive et problem for Premier League-giganterne.

Læs også:Braithwaite fremhævet: Sammelignet med Benzema og Lewandowski

Læs også:Præsidentkandidat i Barcelona vil have Messi ned i løn

Læs også:Neymar kan ånde lettet op: Slipper billigt efter skade