Holdkammerat hylder atypisk Pione Sisto: Det er underligt
Foto: Getty Images
La Liga

Holdkammerat hylder atypisk Pione Sisto: Det er underligt

Den danske offensivspiller er helt sin egen, men han er i den grad accepteret i Celta Vigo, hvor han søndag blev matchvinder. Angriber Iago Aspas hylder den danske spiller.

Det har været op og ned for danske Pione Sisto i spanske Celta Vigo, men på det seneste har pilen peget op for den tidligere FC Midtjylland-spiller, der søndag blev matchvinder mod Sevilla. Med sejren rykkede Celta Vigo over nedrykningsstregen.

Det var den 25-årige kantspillers anden ligascoring i denne sæson, og Sisto lader til igen at have fundet formen og ikke mindst den spilleglæde, der i FC Midtjylland gjorde ham eftertragtet, og i starten af Celta-tiden satte rygter igang om større adresser.

Holdkammerat Iago Aspas, der er klubbens store stjerne, var også glad for, at Sisto satte scroingen ind til sidst i opgøret mod Sevilla.

Læs også:Pione Sisto sikrer vigtig sejr og sender Celta Vigo over stregen

- Han er en fantastisk person, der dog ikke taler meget spansk, men han forstår næsten det hele. Vi er meget glade for, at han kunne score i dag (i går, red.), siger Iago Aspas til programmet Tiempo de Juego.

Spanieren, der med otte scoringer er topscorer for Celta Vigo denne sæson, forklarer, at Sisto er sin helt egen person.

- Nogle gange kommer hans bror, som også er hans agent. For et par år siden kom hans forældre. Tidligere havde han også en partner - nu ved jeg det ikke, og jeg har heller ikke spurgt. Han er en fantastisk spiller, og han har vist det her. Han er ikke typen, der går ud, og når vi er ude for at spise, får han heller ikke en drink. Det er underligt, lyder det fra Iago Aspas.

Læs også:Rekordindkøb scorede for femte gang i træk: Espanyol tog vigtig sejr

Pione Sisto har spillet i Celta siden sommeren 2016, og han har kontrakt frem til sommeren 2021. 

Sisto har ikke været med det danske landshold siden november 2018.

Læs også:Tuchel om utilfreds Mbappé: Det er mig, der bestemmer

Læs også:Bitter Atletico Madrid-træner: Vi er nødt til at komme videre

Læs også:Nice-danskerne Dolberg og Durmisi får ny holdkammerat fra Barcelona