FC Barcelona sikrede sig tirsdag en sejr, og hvis ikke katalanernes forspring i toppen af La Liga skulle øges, skulle Real Madrid besejre Valencia på hjemmebane torsdag aften. Og det gjorde Zinedine Zidanes tropper også.
Valencia var ellers de første til at sende bolden i mål, da Rodrigo sparkede bolden i mål efter blot 21 minutter. Målet blev dog annulleret for offside, efter at video-rummet havde kigget situationen igennem.
Læs også:Real Sociedad smed point i baskisk opgør
Real Madrid havde også adskillige chancer for at bringe sig foran, men det lykkedes ikke i første halvleg.
Der skulle imidlertid blot gå 15 minutter af anden halvleg, før de madrilenske værter kom på sejrskurs. Eden Hazard og kompagni spillede sig igennem Valencias forsvar, inden bolden havnede for fødderne af Karim Benzema, som med en sikker inderside sendte bolden i mål.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Med 20 minutter igen sendte Real Madrid desuden langtidsskadede Marco Asensio i aktion, og det var første gang i knap et år, at den unge spanier fik spilletid. Og han kunne ikke have drømt om et bedre comeback.
Marco Asensio nåede ikke at være på banen i et minut, før han havde scoret. Ferland Mendy afdriblede danske Daniel Wass og sendte et indlæg ind i fødderne på Asensio, som scorede med sin første berøring.
Kort før tid blev sejren slået fast af Karim Benzema, der scorede et sandt drømmemål. Efter et indlæg fra Asensio tæmmede franskmanden bolden, før han bragede den på flotteste vis op i det fjerneste målhjørne. I slutminutterne blev Valencias Kang-In Lee også udvist.
Sejren betyder, at Real Madrid fortsat blot har to point op til FC Barcelona i tabellen. Valencia er nummer otte.
Læs også:Premier League: 54-årig debutant på Manchester City-bænken
Læs også:Barcelona vandt uden Braithwaite: Ung rival om spilletid scorede
Læs også:Afviser at give Sisto skylden for nederlag: Han skal ikke være taknemmelig