FC Barcelona har netop solgt Arturo Vidal til Inter, men det er ikke klubbene eneste salg tirsdag.
Den spanske storklub har samtidig sagt farvel til forsvarstalentet Jorge Cuenca, der skifter til Villarreal. Det oplyser begge klubber.
Læs også:Officielt: Inter henter Arturo Vidal i Barcelona
For Jorge Cuenca får FC Barcelona 19 millioner kroner nu og her, mens de tjener yderligere 30 millioner kroner i variabler. Samtidig har katalanerne sikret sig en tilbagekøbsklausul, mens de også vil få 20 procent af transferprisen, hvis han skifter til en anden klub i fremtiden.
Den 20-årige stopper har spillet en enkelt kamp for FC Barcelonas førstehold i en pokalturnering i 2018, men derudover har han spillet næsten 70 kampe for klubbens andethold.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Juventus henter gammel kending tilbage
Han har også spillet kampe for Spaniens U21-landshold.
I Villarreal bliver han klubbens sjette indkøb denne sommer. De har allerede hentet Dani Parejo og Francis Coquelin fra Valencia, Pervis Estupinan fra Watford, Gero Rulli fra Real Sociedad og Takefusa Kubo på en lejeaftale fra Real Madrid.
Læs også:Medier: Juventus henter Alvaro Morata tilbage
Læs også:Ivan Rakitic stopper på det kroatiske landshold