Atlético Madrid-manager Diego Simeone har tre sønner, som alle spiller fodbold, og argentineren er nu ved at hente den yngste af slagsen til den spanske hovedstadsklub.
16-årige Guiliano Simeone er således på vej til Atlético fra River Plate, erfarer Marca fredag. Han skal i første omgang optræde på klubbens akademi.
Diego Simeones ældste søn, 24-årige Giovanni Simeone, har spillet fem landskampe for Argentina og er i denne sæson udlejet fra Fiorentina til Cagliari i Serie A.
Den sidste i rækken er 21-årige Gianluca Simeone, som optræder for Ibiza i de lavere spanske rækker, men som også har spillet ungdomsfodbold i hjemlandets River Plate.
Diego Simeone har været manager for Atlético Madrid siden 2011 og har ført klubben til én La Liga-titel samt to Champions League-finaler.