Luis Suarez har fået en fremragende start på livet i Atletico Madrid, efter at han i sommer kom til klubben fra FC Barcelona, hvor han med stor opmærksomhed blev fundet for dårlig til stor fortrydelse for blandt andre Lionel Messi.
Nu har den uruguayske stjerne på 11 ligakampe sendt bolden i kassen otte gange for Atletico Madrid, der topper den spanske række.
Det er en tangering af den bedste start i Atletico Madrid for en angriber hvad angår mål.
I 2011 kom colombianske Radamel Falcao til Atletico Madrid for FC Porto, og han satte dengang klubrekord med otte kasser på 11 ligakampe. Og den klubrekord har Luis Suarez altså nu tangeret.
Luis Suarez scorede sit ottende mål onsdag aften, hvor han sikrede Atletico Madrid en ny sejr i La Liga. Med sejren - og Real Madrids efterfølgende pointtab - er Atletico Madrid alene i front i ligaen med 35 point efter 14 kampe. Det er to point mere end Real Madrid, der er nummer to og har spillet to kampe mere.
Det er ikke noget nyt for Luis Suarez at score kasser i La Liga, og over de seneste år har uruguayaneren bombet løs for FC Barcelona. I alt nåede han 144 mål på 191 ligakampe for Barcelona mellem 2014 og 2020.
Luis Suarez kan score sit niende ligamål, når de møder Alaves søndag.
Læs også:Real Madrid skyder med løst nytårskrudt mod oprykker
8 - Luis Suárez has scored eight goals in his first 11 games for @atletienglish in #LaLiga equaling the best starting for a Atlético's striker in the competition this century (Radamel Falcao in 2011). Tiger#AtletiGetafe #AtleticoMadrid pic.twitter.com/x2qyX3o1y7
— OptaJose (@OptaJose) December 30, 2020
Læs også:Suarez blev helten for Atletico: Fortsætter mesterskabsmarchen
Læs også:Barca-træner er uforstående: Hvorfor afleverede I ikke til Braithwaite?