FC Barcelona skuffede stort på hjemmebane, da de tirsdag måtte nøjes med uafgjort mod undertippede Slavia Prag i Champions League.
I weekenden skuffede de spanske mestre også i La Liga, da de tabte til Levante, og imod Slavia Prag gav tilskuerne deres utilfredshed til kende med en pibekoncert. Men det er godt, at fansene har højere forventninger, mener katalanernes cheftræner, Ernesto Valverdo:
Læs også:Se Dortmunds fantastiske comback i Champions League
- Det er godt, at folk kræver mere. Man vil altid vinde. I dag er sandheden, at vi ikke fik spillet på den åde, vi har arbejdet på. De (Slavia Prag, red.), uden at skabe klare muligheder, var farlige, når de vandt bolden, siger Ernesto Valverde ifølge Football Espana og tilføjer, at Barcelona må komme med et modsvar:
- Forleden tabte vi mod Levante. Vi kan ikke løbe fra, at det ikke er nogen af vores bedste kampe. Hverken lørdag eller i dag. Vi er nødt til at komme med et modsvar.
Læs også:Wass og Valencia i fornemt comeback - Salzburg og Nissen fik point i Napoli
Ernesto Valverde erkender også, at frustrationen er stor, når FC Barcelona taber eller spiller uafgjort, da det forventes, at de vinder adskillige titler hver sæson.
- Når sæsonen begynder, er der ikke tale om kun at vinde en titel, men der er tale om at vinde tre eller fire. Den frustration, man har, når man ikke vinder en kamp, er stor.
FC Barcelona topper imidlertid fortsat deres Champions League-gruppe med otte point efter fire kampe. Dortmund er på andenpladsen med syv point, mens Inter er nummer tre med fire point.
Læs også:Barcelona skuffede fælt mod Prag
Læs også:Tysk stjernefrø om Bayern-rygter: Med dem kan man ikke gå galt i byen