Martin Braithwaite er udtaget til FC Barcelonas hjemmekamp mod Eibar lørdag eftermiddag, og det ventes, at den danske landsholdsspiller får sine første minutter på banen i løbet af opgøret på Camp Nou.
Den 28-årige offensivspiller blev først officielt Barca-spiller torsdag eftermiddag, og han har blot haft en enkelt træning sammen med Lionel Messi og de øvrige nye holdkammerater, så set i det lys er det opsigtsvækkende nok, at Braithwaite er udtaget.
Martin Braithwaite glider dog ikke direkte ind i Barcelonas startopstilling.
Læs også:Martin Braithwaite udtaget: Kan få debut for Barcelona lørdag
- Vi vil helt sikkert se Braithwaite fra start i nogle kampe, men ikke i morgen, det er for tidligt. Han kommer i en perfekt fysisk form, men der er noget spillemæssigt, vi skal have forklaret, og som han skal lære. Vi er sikre på, at han nok skal hjælpe os, siger cheftræner Quique Setién ifølge AS.
Barca-træneren åbner for, at Martin Braithwaite kan debutere i lørdagens kamp mod Eibar.
- Det er muligt, at han får spilletid i morgen. Han er en spiller, der er dygtig til at tilpasse sig, og han kan både spille centralt og på kanten. Vi må se, hvad der sker, men på én af disse positioner vil han kunne hjælpe os, siger Setién og fortsætter:
Læs også:Video: Se Braithwaite i småspil med Barcelona-stjerner
- Vi har stor tiltro til Braithwaite, fordi vi har fulgt ham i lang tid og ved, hvad han kan bidrage med. Det handler ikke kun om hans spillemæssige kvaliteter, men også fordi, han er en klog spiller.
Der er kickoff mellem Barcelona og Eibar lørdag klokken 16.00.
Læs også:Skørt: Se Barca-stjernernes specielle velkomst til Braithwaite
Læs også:Barcelona vil have ændret reglen, der sikrede dem Martin Braithwaite
Læs også:Ebbe Sand jubler: Braithwaite skal udfordre Ansu Fati