Avis: Valverdes job i Barcelona er i fare
Foto: Getty Images
La Liga

Avis: Valverdes job i Barcelona er i fare

Ernesto Valverde skal muligvis en tur på jobcentret i Barcelona efter denne sæson.

På trods af at Barcelona er godt på vej mod mesterskabet i Spanien og søndag aften spiller finale i Copa del Rey, så lader det til, at klubbens træner Ernesto Valverdes fremtid hænger i en tynd tråd.

Det skriver den Barcelona-baserede sportsavis Mundo Deportivo.

Her bliver det beskrevet, at Valverdes fremtid bliver afgjort af, hvordan finalen mod Sevilla går. Dog bliver der også peget på, at det faktisk kan ende med, at en Double i denne sæson slet ikke vil være nok.

Den største årsag til fyringsspekulationerne handler om, at sømmet i kisten kom, da Barcelona røg ud af Champions League i kvartfinalen mod Roma efter et choknederlag på 0-3 efter man selv havde vundet 4-1 på hjemmebane. Det satte alarmklokkerne i gang.

Derudover bliver der også peget på, at den manglende rotation på holdet er et stort problem, hvor flere af spillerne senest har set trætte ud. Før kampen mod Roma var det eksempelvis også de samme, der spillede, og det har sat spørgsmålstegn ved trænerens fremtid.

Ernesto Valverde kom til Barcelona forud for denne sæson efter en periode i Athletic Bilbao.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.