FC Barcelona kan byde velkommen til forsvarsspilleren Eric Garcia, skriver The Guardian.
I flere måneder har der været rygter om, at den 20-årige spanier var på vej fra Manchester City til FC Barcelona, og nu ser det ud til at være faldet på plads.
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Manchester City vil have italiensk stjerneskud
Med kontraktudløb til sommer kan Eric Garcia nemlig allerede nu forhandle med bejlere, og han er allerede blevet enig med den katalanske storklub om en femårig aftale, skriver The Guardian.
Det er dog uvist, om han forlader Manchester City allerede i januar, eller om han først skifter til sommer.
Hvis Garcia skal til FC Barcelona i januar, kræver det, at klubberne bliver enig om et transferbeløb. Det kunne de ikke blive i sommer, hvor Manchester City efter sigende krævede knap 160 millioner kroner.
Læs også:Solskjær: Vi møder Liverpool på et perfekt tidspunkt
Efter at et sommerskifte glippede, meddelte forsvarsspilleren imidlertid til Manchester City, at han ikke ville forlænge, og med seks måneder tilbage af kontrakten nu er prisen formentlig faldet gevaldigt.
20-årige Eric Garcia, der står noteret for fire landskampe for Spanien, har spillet i Manchester City siden 2017. Forinden spillede han hos netop FC Barcelona.
Læs også:Bundhold bryder skrækstime i Premier League
Læs også:Manchester City-ejere køber endnu en klub