Christian Eriksens fremtid er fortsat uafklaret, men danskeren er stadig et varmt navn på det internationale transfermarked denne sommer.
Både Manchester United og Real Madrid meldes fortsat interesseret i danskeren, og nu er endnu et klubnavn dukket op som en mulig bejler til danskerens signatur. Det spanske medie El Mundo Deportivo skriver således, at Atletico Madrid fortsat er interesseret i at hente Christian Eriksen til klubben denne sommer.
Eriksen er tidligere blevet sat i forbindelse med Atletico Madrid, men interessen er altså ikke kølnet henover sommeren. Diego Simeone skulle således have stor interesse i at hente danskeren til den spanske hovedstad denne sommer.
Flere medier har skrevet, at Tottenham forlanger omkring 60 millioner euro for Christian Eriksen, men endnu er et salg altså ikke blevet effektueret.