Zinédine Zidane har været arbejdsløs siden afskeden med Real Madrid sidste sommer, men alligevel var franskmanden ikke interesseret i at tage over i Manchester United, der i stedet har ansat Erik ten Hag.
Og i et stort interview med L'Equipe, hvor Zidane åbner en dør på klem for Paris Saint-Germain, har den franske legende nu forklaret, hvorfor Manchester United ikke har været en mulighed for ham.
- Jeg kunne vælge mellem stort set alle klubber, da jeg var spiller. Som træner er der ikke 50 klubber, jeg kan tage til. Der er to eller tre muligheder. Hvis jeg vender tilbage for at træne en klub, så er det for at vinde. Det siger jeg i al ydmyghed. Derfor er det begrænset, hvor jeg kan tage hen, lyder det således, ifølge Goal, fra Zidane.
- Der er også andre grunde til, at jeg ikke kan vælge en hvilken som helst klub. Det kan eksempelvis være på grund af sproget. Der er visse omstændigheder, der gør det svært. Når folk spørger mig 'har du lyst til at tage til Manchester?'... jeg forstår engelsk, men jeg taler det ikke perfekt.
- Jeg ved godt, at der findes trænere, der tager til klubber uden at tale sproget, men jeg arbejder på en anden måde. Der er mange elementer i spil, hvis man skal kunne vinde. Det er en global kontekst. Jeg ved, hvad jeg har brug for, for at kunne vinde.
I interviewet med L'Equipe udpeger Zidane også et job, han drømmer om at få en gang i fremtiden - det kan du læse om HER.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.