Wolves-træner vil have forstærkninger efter europæisk exit
Foto: Getty Images
Premier League

Wolves-træner vil have forstærkninger efter europæisk exit

Wolverhamptons cheftræner vil have truppen forstærket forud for den kommende sæson.

Kvartfinalerne blev endestationen for Wolverhampton i Europa League, da de tirsdag aften blev sendt ud af turneringen af Sevilla. Men trods nederlaget var cheftræner Nuno Espirito Santo særdeles stolt over sit mandskabs præstationer i turneringen.

Efter en sæson på 59 kampe venter nu en ny sæson, hvor de dog ikke skal spille Europa League, og i et forsøg på at vende hurtigt tilbage til de europæiske turneringer vil Nuno have forstærkninger. 

Læs også:Sevilla møder United i semifinalen efter sen sejr over Wolves

- Det her er en lille gruppe spillere. Vi skal være meget stolte. Nu er vi nødt til at tage gode beslutninger, så vi ikke begår de samme fejl, som vi har gjort før. Vi har brug for flere spillere til at hjælpe os, siger Nuno ifølge Independent og tilføjer: 

- Vi er her, fordi vi gjorde nogle virkelig gode ting. Vi opnåede den samme plads i Premier League med flere point. Europæisk fodbold er noget, vi jager, fordi vi ønsker at forbedre os.

Læs også:Skifte på trapperne: Her er David Silvas nye klub

- Premier League er udfordrende nok, det er næsten som at spille i Champions League. Og intet kan forstyrre det arbejde, spillerne udfører. De er klar til den næste sæson.

Selvom Wolverhampton igen sluttede som nummer syv i Premier League, skal de ikke spille Europa League til næste sæson. Rækkens nummer otte, Arsenal, vandt således FA Cuppen og tager dermed pladsen i turneringen. 

Læs også:Højbjerg efter Spurs-skifte: Jeg har noget, jeg kan give til det her hold

Læs også:Blog: Det rager City og PSG, at Champions League er et casino