Wolverhampton har hentet nyt blod til klubbens offensiv i form af brasilianske Willian Jose fra Real Sociedad.
Det bekræfter klubben selv lørdag.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Arsenal lurer på tidligere Chelsea-back
Den 29-årige angriber rykker til Wolverhampton på en lejeaftale, der gælder for resten af den indeværende sæson og samtidig indeholder en mulighed for at gøre skiftet permanent til sommer, lyder det fra englænderne.
Wilian Jose har de seneste år nydt stor succes i den spanske La Liga, hvor den fysisk stærke angriber har scoret 62 mål på 170 kampe. I hver af de seneste fire sæsoner har han scoret mindst 10 ligamål, mens det i den indeværende sæson er blevet til tre mål på 13 kampe.
Læs også:Sevilla i forhandlinger om uønsket Atalanta-stjerne
Hos Wolverhampton har man været på udkig efter en angriber, siden Raul Jimenez blev alvorligt skadet. Det har man nu fundet.
Willian Jose har desuden tidligere været rygtet til FC Barcelona og Atletico Madrid.
Læs også:Simon Kjær får konkurrence: Milan henter Chelsea-forsvarsspiller
Læs også:Martin Ødegaard skifter til Arsenal: Her er Solbakkens reaktion