Video : Tipsbladet
Premier League

Rasmus Højlund scorer to gange efter syv minutter!

Rasmus Højlund skulle bare bruge 38 sekunder på at bringe Manchester United i front. Siden scorede han igen.

Se den første af de to scoringer i videoen herover. 

Alle gode gange seks!

Danske Rasmus Højlund er brandvarm for tiden, og søndag skulle han bare bruge 38 sekunder på at bringe Manchester United i front mod Luton.

Angriberen opsnappede en dårlig tilbagelægning fra en Luton-forsvarer, og så driblede han rundt om målmanden, inden han sparkede Manchester United i front.

Efter ikke at kunne score for United i Premier League, har han nu scoret seks gange i streg, og dermed har landsholdsangriberen virkelig vist, at hans potentiale er stort, og at det bare handlede om lige at finde det sidste held i starten.

Siden har danskeren også scoret til 2-0, da en afslutning fra Alejandro Garnacho ramte Højlund i brystet og gik i nettet.

Tipsbladet bringer naturligvis målene, så snart vi har dem klart.

Det første af de to scoringer kan du nu se i videoen øverst til denne artikel.

Og så kan du se Højlunds scoring nummer to herunder.