Video: Bizart selvmål reddede ét point til Schmeichels Leicester
Foto: Getty Images
Premier League

Video: Bizart selvmål reddede ét point til Schmeichels Leicester

Kasper Schmeichel og Leicester fik 1-1 mod Stoke lørdag eftermiddag, hvor deres egen scoring kom efter en ret speciel målmandsfejl.

Kasper Schmeichel og Leicester spillede lørdag eftermiddag 1-1 på hjemmebane mod bundholdet fra Stoke i et opgør, hvor Leicester sad meget på kampen, men havde svært ved at få omsat spillet til mål.

Pudsigt nok var det derfor, at Stoke kom en smule overraskende foran med i kampen kort før pausen, da Xherdan Shaqiri trak ind i banen fra venstresiden og sendte med et velplaceret drøn bolden i netmaskerne bag Kasper Schmeichel.

I anden halvleg var der ikke meget at se til for Kasper Schmeichel, der i stedet kunne se sine holdkammerater fortsætte med at have overtaget i kampen. Dog skulle der en meget besynderlig hændelse til før Leicester kom tilbage på måltavlen.

For et hårdtsparket indlæg fra højresiden af Marc Albrighton, som gik direkte på Jack Butland. Men i stedet for at holde indlægget, så fik Stoke-målmanden drejet bolden ind i eget mål til 1-1.

Herefter fulgte et tungt pres på Stoke-målet, og her kunne Butland i et par omgange redde nogle store forsøg. Blandt andet kom Mahrez igennem Stoke-forsvaret, men Butland kunne i denne omgang redde i samarbejde med kollegaen i forsvaret Zouma. Endvidere ramte Leicester stolpen i den sidste periode af kampen.

Men flere mål blev det ikke til, og dermed måtte de to hold dele.

Resultatet betyder, at Leicester nu er på syvendepladsen i Premier League, mens Stoke er på næstsidstepladsen med ét point op til stregen. Dog har alle andre hold i den engelske liga spillet én kamp færre end Stoke og Leicester.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.