Det er ikke mange kampe, Jannik Vestergaard har spillet fra start i de sidste mange måneder, men søndag aften fik danskeren en sjælden plads i Southamptons startopstilling, da Jack Stephens sad ude med karantæne.
Det var første gang siden midten af februar, at forsvarsspilleren var blandt Ralph Hasenhüttls startende elleve
Pierre-Emile Højbjerg var til gengæld bænket i udekampen mod Watford, og her blev han siddende alle 90 minutter.
Første scoring faldt allerede efter et kvarters spilletid.
Læs også:Avis: Tottenham finder Højbjerg-alternativ i Roma
Danny Ings, som har været i fremragende form for Southampton i denne sæson, modtog bolden fra Will Smallbone på kanten af feltet og hamrede den i nettet ved højre stolpe.
Små ti minutter senere kunne James Ward-Prowse, der har overtaget anførerbindet fra Højbjerg, have gjort det til 2-0, men Ben Foster var hurtigt ude af sit mål og afværgede den farlige situation.
2-0 blev det til gengæld efter 70 minutter, og igen var Ings manden bag scoringen. Efter en flot dribletur fik angriberen plads til at skyde i Watford-feltet, og denne gang kunne Foster intet stille op.
Læs også:Kæmpe målmandsfejl sendte Arsenal tilbage på vinderkurs
Efter 78 minutter bragte Jan Bednarek spændingen tilbage i opgøret, da han lavede selvmål, men Ward-Prowse fik fjernet al tvivl om udfaldet, da han i det 82. minut scorede på frispark.
3-1 blev også kampens slutcifre, og Southampton indtager nu Premier Leagues 13. plads med 40 point for 32 kampe. Watford er på 16. pladsen med 28 point.
Læs også:Priske og Midtjylland vil i europæisk gruppespil: Her er nøglen til succes
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Hakimi nærmer sig ny klub
Læs også:Karantæner - hvem er ude?