Utilfredsheden ulmer i Arsenal før braget mod City

Da Arsenal tabte Premier League-premieren med 2-0 til oprykkerne fra Brentford, gik en vred fan til tasterne for at skrive sin frustration ud på Twitter.

”Hvad?? Det er fodbold, det er et nederlag for Arsenal i/til Brentford. Brentford fortjente at vinde, og det gjorde de. Kampen i sig selv fraregnet, Arsenal og fansene fortjener ikke på en måde at vænne sig til dette…. NEJ!!! Det siger jeg som en af de store fans af Arsenal. Forandringen har været for længe om at komme!”

”Det har været en kamp i årtier. Op- og nedture, mest nedture indtil nu. Kan vi ikke få en plan, der virkelig virker?? Én ting, man kan kigge på, er, hvordan vi handler på markedet – de spillere, som vi henter til at udføre planen. Den usikre tilgang skaber ikke forandring.”

”Vi må bare IKKE undskylde eller acceptere middelmådighed. Et hold skal bygges med det formål at vinde, vinde, vinde. Så når vi taber… var det ikke forventet! Jeg er sikker på, vi alle ved, på hvis skuldre den største byrde hviler. Jeg håber, de også ved det eller endda accepterer det!!! Slut”

Den slags vredesudråb er der mange af online. Problemet for Arsenal, at denne tirade – som vi her på Tipsbladet har oversat fra engelsk og rettet for de mest grelle grammatiske fejl – ikke var skrevet af en tilfældig, navnløs internetkriger.

Forfatteren til disse tweets var Paul Kagame, præsident/diktator i Rwanda, hvis regering har et stort sponsorat i Arsenal. På London-holdets trøjeærmer står der ”Visit Rwanda”, en aftale som de engelske medier i øvrigt få dage efter tweet-stormen kunne fortælle var blevet forlænget til 2025, til trods for Kagames vrede.

Det blev selvfølgelig en historie, at en afrikansk præsident og storsponsor langede ud efter Arsenal, så forud for næste runde i Premier League blev manager Mikel Arteta spurgt ind til Paul Kagames udbrud – og Arteta gav præsidenten ret.

”Jeg er enig i, at Arsenal ikke skal acceptere middelmådighed. Det er jeg totalt enig i,” sagde Arteta.

Så var problemet bare, at Arsenal to dage senere tabte med 2-0 hjemme til Chelsea, og at sæsonstarten end ikke har været middelmådig. Den har bare været ringe. 

Efter de to første runder ligger Arsenal næstsidst med en målscore på 0-4, og lørdag eftermiddag venter Manchester City på Etihad. Det ændrer en 6-0-sejr over West Bromwich fra Champions i Carabao Cuppen onsdag aften ikke på.

Mikel Arteta har nu været i jobbet som manager i 20 måneder, men fremgangen er svær at spore. De seneste to sæsoner er Arsenal blevet nummer otte.

De tider, hvor London-klubben var fast mesterskabskandidat ligger langt tilbage. Bliver det nogensinde igen godt i det nordlige London? Og hvad definerer ”godt” for en klub af Arsenals størrelse?

Betændt fanmiljø
Tue Sørensen er Gunners-fan og vært på den officielle danske fanklubs podcast ”Altid Arsenal”.

Han var ikke begejstret, da han så, hvad Paul Kagame tweetede fra præsidentboligen i Rwanda.

”Det er jo et sygdomstegn. Når sådan en mand begynder at kritisere sådan nogle ting, hvor åbenlyse de så end måtte være, så er der nogle problemer, og det er også et tegn på, at man fra klubbens side ikke er i stand til at håndtere sådan nogle situationer og sørge for, at de ikke opstår. Der synes jeg ikke, at ledelsen har gjort sit arbejde godt nok med hensyn til at få styr på de her ting,” siger Tue Sørensen.

”Det, han tweeter, er der titusindvis, måske hundredetusindvis, af andre, der har tweetet før ham. Så det er jo ikke, fordi man er blind for, at mange sidder med den holdning. Jeg deler også den holdning, at selvfølgelig skal vi som Arsenal ikke acceptere middelmådighed, men det bliver desværre bare lidt et billede på de problemer og udfordringer, som man har i Arsenal, når så stor en sponsor går direkte ud og kritiserer klubben og den udvikling, den er inde i, offentligt. Det synes jeg ikke er særlig kønt at se på.”

Paul Kagame er ikke den eneste. Generelt er stemningen dårlig i Arsenals fanbase, beretter Tue Sørensen.

”Jeg vil næsten sige, at den efterhånden er betændt. Fansene er splittede. Halvdelen vil gerne have Arteta ud, den anden halvdel bakker ham stadig op og synes, han skal have mere tid – og så kan vi alle sammen enes om, at vi er utilfredse med ejeren.”

”Det er ikke, fordi vi ikke har prøvet at være splittet som fanskare før. Der var også splittelse i de sidste år af Wenger-æraen. Nogle ville gerne have ham ud, andre syntes, han skulle blive. Så kom det igen under Emery og nu under Arteta."

"Men splittelsen er mere voldsom nu, end den har været tidligere. Tonen er ekstremt hård. Jeg synes ikke, det er særlig rart at følge med i,” siger Tue Sørensen og peger på, at de mange års middelmådighed, for nu at bruge Paul Kagames udtryk, har forværret tonen blandt supporterne.

”Det er, fordi vi står her for tredje gang inden for en kort årrække, og fordi vi stadig ligger, som vi gør. Fordi vi ikke kan kæmpe med om det, som vi i vores selvforståelse mener, at Arsenal skal kæmpe med om."

"Mit indtryk er ikke, at folk er utilfredse med Arteta, fordi Arteta er Arteta. Han er jo ligesom bare symbolet på, at vi stadig ikke har fundet den rigtige manager, der kan rykke os derhen, hvor vi vil. Så kommer diskussionen så videre til, om andre managere kan det, eller om Arteta kan det med tiden. Men det er helt klart et udtryk for, at nu har det stået på i så lang tid, hvor vi ikke har været konkurrencedygtige. De frustrationer får virkelig frit løb nu,” siger Tue Sørensen.

Stilstand under Arteta
I 2018 fik tilhængerne af ”Wenger out”-kampagnen endelig deres målsætning opfyldt: Arsène Wenger havde været 22 år i klubben, da han efter flere års tilbagegang stoppede som Arsenal-manager. Afløseren Unai Emery fik halvandet år i sædet, så blev også han fyret, og Mikel Arteta overtog hans job i december 2019.

Men nedturen er fortsat. I 2017/18 spillede Arsenal i Europa League efter 19 sæsoner i træk i Champions League. I denne sæson er klubben ikke kvalificeret til europæisk fodbold for første gang siden før Wengers ansættelse midt i halvfemserne.

Det var meningen, at Arteta skulle vende udviklingen. Cv'et var lovende: Han havde selv spillet fem sæsoner i klubben og kom fra tre et halvt år i Manchester City, hvor han havde haft en indflydelsesrig rolle som assistenttræner for Pep Guardiola.

Men under Arteta er Arsenal noteret for de dårligste placeringer i 25 år, og hans fremtid i klubben er til debat, ikke kun blandt fansene. Han har kontrakt til 2023, men engelske medier har tidligere skrevet, at hans ansættelse evalueres til december, når han har haft jobbet i to år.

I denne uge blev der skruet yderligere en tand op for presset, da The Telegraph skrev, at spanieren har fem kampe til at overbevise ledelsen om sin fremtid.

”Han er ikke lykkedes med at skabe sit eget udtryk for Arsenal. Det er han altså bare ikke. Man kan godt se nogle tegninger og nogle tendenser til, hvad han gerne vil, men han har ikke formået at få spillerne til at udføre det endnu,” siger Tue Sørensen.

”Han vil gerne have et hold, der possession, et hold der spiller op nede bagfra. Han vil gerne have, at det er et hold, der kommer meget ud over kanterne og slår indlæg derfra og gerne indlæg med en masse variation."

"Men det er, som om det bliver for fastlåst, det bliver for forudsigeligt, det Arsenal foretager sig. Og så er han heller ikke lykkedes med at få udryddet de fejl, der har kendetegnet Arsenal i 8-10-12 år. Der bliver stadig lavet for mange personlige fejl, der bliver taget naive beslutninger på banen, og dem har han ikke været i stand til at udrydde,” siger podcastværten, der tøver på spørgsmålet om, hvad der peger i den rigtige retning for manageren.

”Der er jo fandme ikke særlig meget… Det, der ser lovende ud, er, at tiden et eller andet sted stadig arbejder for Arteta. Der er stadig en relativt ny konstellation omkring ledelsen i klubben."

”Det er lidt over et år siden, at den blev konsolideret med hensyn til, hvem der er den daglige direktør, hvem der tager sig af det sportslige, det forretningsmæssige og så videre. Jeg synes, man har fundet et setup, som på papiret peger fremad og giver mening, og som kan fungere. Det tager jo bare tid. Derfor mener jeg personligt også, at Arteta skal have noget mere tid.”

Hvad er målsætningen?
Før sæsonstart pegede Mikel Arteta på kontinuitet som den helt store nøgle for sæsonen.

”Vores mål er vise vores bedste udgave kontinuerligt. Det vil bringe os tættere på at vinde fodboldkampe. Det er det, jeg vil have fra holdet. Hvis vi kan spille med kontinuitet i hver eneste kamp, vil vil være et godt sted. Men det er noget, vi ikke har gjort: Kontinuerligt givet den bedste version. Det må vi kontrollere, og det må vi gøre. Når vi kan gøre det, vil resultaterne være en konsekvens af det,” sagde Arteta – og man forstår, hvad han mener.

Tag bare sidste sæson, hvor Arsenal i syv kampe træk op til jul gik sejrsløse fra banen, mens holdet til gengæld sluttede med at vinde de sidste fem kampe, blandt andet over Chelsea. Og nu er den nye sæson så i gang med to nederlag.

”Kontinuitet vil altid være noget, man skal finde, men jeg ved sgu ikke, om det er det største problem.

Jeg synes i virkeligheden, at det største problem er at få sammensat den trup, der så skal opretholde den kontinuitet. Kontinuitet kommer også af, at man har en spillertrup, der fungerer sammen, der er harmonisk, der har de ledertyper, der skal til, og det synes jeg ikke rigtig, vi har lige nu i Arsenal.

Så jeg synes, det er en større udfordring at få det løst, og så kan vi begynde at snakke om at finde kontinuitet derfra. Men det er da et kæmpe problem, for det har været op og ned.”

Der var engang, hvor Arsenal stort set kun var oppe. Fra 1998 til 2005 satte Arsène Wengers hold sig på tre mesterskaber og fem andenpladser. Dengang var få klubber i hele Europa stærkere. Men i dag er virkeligheden en anden.

Premier League domineres af giganter som Chelsea og Manchester City, hvis ejere har en bundløs pengetank. Sådan en ejer er Stan Kroenke ikke. Fortidens dominans bliver næsten umulig at nå for en klub med Arsenals midler.

Denne sommer har London-klubben faktisk brugt flere penge end nogen anden Premier League-klub ved at hente spillere som Ben White, Martin Ødegaard, Aaron Ramsdale og Albert Sambi Lokonga, men det skyldes også, at konkurrenterne i forvejen er så gode, at de kan nøjes med få, dyre handler som eksempelvis Romelu Lukaku, Jack Grealish, Jadon Sancho og Raphaël Varane.

Så hvad er det egentlig, de utilfredse Arsenal-fans kan tillade sig at håbe på?

”Der er den nostalgiske, evigt optimistiske fanside af mig, der siger, at Arsenal igen på et tidspunkt skal være det, vi har været tidligere; altså en klub der kæmper med om mesterskabet og kan gøre sig gældende i Champions League. Jeg synes under alle omstændigheder, det skal være ambitionen, det er det, man skal lægge en plan for at nå hen til,” siger Tue Sørensen.

”Men så er der den realistiske side af mig, som også godt kan se, at så længe vi har en ejer, der ikke vil poste penge i klubben fra egne lommer, som andre klubejere gør, så ved jeg også godt, at det bliver rigtig svært at komme derop, og det er svært at blive deroppe.

Nu og her har jeg egentlig bare et ønske om, at Arsenal igen bliver en top fire-klub på mere eller mindre permanent basis, og at vi så fra tid til anden kan have en sæson eller to, hvor vi også kan tillade os at drømme om mesterskabet og gøre os gældende i Champions League.

Med den ejer, vi har, og med den konkurrence, der er i andre klubber, tror jeg, at det er urealistisk, at Arsenal bliver det Arsenal, som det var for 15-20 år siden.”

I første omgang skal Arsenal denne weekend mod Manchester City forsøge at hente sæsonens første point og mindske frustrationen hos Tue Sørensen, Paul Kagame og alle de andre Arsenal-fans.