I Manchester United har Bruno Fernandes hurtigt etableret sig som en stor profil og fanfavorit på midtbanen, siden han kom til De Røde Djævle i januar.
Snart kan portugiseren få selskab på midtbanen af en mere kontroversiel spiller i Paul Pogba, som der er blandede holdninger til blandt Manchester United-tilhængere. Pogba har flere gange været kritiseret for sine præstationer i United, siden han kom til klubben for knap 790 millioner kroner.
Men en stor del af kritikken har været uberettiget, mener Bruno Fernandes.
Læs også:Kongecitater fra fortiden: Dansk fodbold ville være fucking miles away
- I fodbold glemmer folk som regel, hvad man gør godt, når man laver en fejl. Man kan gøre det godt i 34 kampe, og så spiller man en dårlig kamp, som alle husker, siger Bruno Fernandes til Manchester Uniteds hjemmeside og fortsætter:
- Paul kommer fra ovenpå en dårlig periode på grund af situationen. Senest han spillede, var klubben og holdet ikke gode, og forventningerne til Paul er enorme, fordi han er en topspiller, og Manchester United betalte meget for ham.
- Det er normalt, at man ikke spiller som en superstjerne, når man er i den situation, fordi alle forventer, at Paul skal være på niveau med Ronaldo på Juventus eller Messi i Barcelona. Alle forventer dette fra Paul i Manchester, fordi de ved, at han har kvaliteterne til det. På holdet har vi også stor tro på ham.
Læs også:Corona-krise i Premier League: Mareridt, milliarder og vanvittige scenarier
Paul Pogba har været skadet i størstedelen af den indeværende sæson, hvor han kun har spillet otte kampe, men ventes klar, når der igen kan spilles kampe i Premier League.
I øjeblikket er den engelske liga således sat på pause som følge af coronakrisen.
Læs også:Trænerkabale i AGF: Ansætter to nye cheftrænere til U-holdene
Læs også:Brandvarme Kai Havertz: Jeg er klar til udlandet
Læs også:Onsdagens Rygtebørs: Manchester United jagter landsholdsspillere