Rasmus Højlund er i øjeblikket skadet, og der venter ham en pæn pause, inden han kan komme i gang igen. Men når han er tilbage på banen for Manchester United, så har klublegenden Paul Scholes en stor tro på, at han kan få scoret 20 mål i den nye sæson.
Det fortæller han om i et interview med TV3 Sport.
- Vi så hvor god, han var i Champions League i sidste sæson, så hvis han får chancerne leveret for ham, så har jeg ingen tvivl om, at han kan komme op på 20 mål, siger han og fortsætter:
- Jeg håber, at jeg kommer sig hurtigt, fordi der er kreative folk nok omkring ham. Bruno Fernandes, Garnacho, Rashford. Måske Jadon Sancho, og Eriksen er en god pasningsspiller. Så jeg vil have ham på de rigtige positioner på banen, så han får chancerne, og så har han allerede vist, at han er i stand til at score mål, lyder det fra Scholes.
Derudover peger han på, at tiden i Manchester United også vil hjælpe ham.
- Jeg tror, at det vil hjælpe ham, at han nu har været der i et år. Det er ikke ideelt for ham, at han ikke er med i opstarten, og det vil tage tid at få ham op i tempo igen, siger den tidligere midtbanespiller, som slår fast, at der er tydelige tegn på, at Højlund er en god afslutter.
I videoen øverst kan man se og høre Scholes fortælle om sit syn på den danske angriber.
I sidste sæson endte det med i alt 16 mål på tværs af alle turneringer for Rasmus Højlund.