Der er meget store penge i Premier League, hvor selv de mindste klubber bruger fire-fem gange flere penge på lønninger og spillerkøb end Superligaens rigeste klub FC København, mens de to Manchester-klubber og Chelsea er i en liga helt for sig selv med Liverpool lige i hælene.
Tipsbladet er dykket ned i de 20 Premier League-klubbers regnskaber for at give et mere klart billede af, hvor mange penge, der er i den bedste engelske række, og hvordan det påvirker resten af fodboldverdenen.
Hvordan gør man 20 spillerbudgetter i verdens rigeste fodboldliga mere jordnære og sammenlignelige med noget, vi kender fra Danmark?
Det er ingen nem øvelse, men noget af det, der springer i øjnene, er at samtlige Premier League-klubber i denne sæson, hvor COVID-19 stadig suser rundt og skaber kaos på fodboldbaner og i årsregnskaber, alle har købt en spiller til mindst 75 millioner kroner.
Det er faktisk kun Norwich, Wolverhampton og Watford, der har holdt sig under 100 millioner kroner i transfer i sæsonens dyreste køb, og 14 ud af 20 klubber har købt mindst én spiller til 170 millioner kroner eller derover.
Der bliver brugt mange penge på spillere i Premier League – selv oprykkeren Brentford, der har ligaens mindste budget, har betalt flere hundrede millioner kroner for nye spillere og har taget et større millionlån forud for sæsonen som forskud på de enorme tv-penge.
Det tegner til, at der kommer mindst en milliard kroner i kassen, når der afregnes efter sæsonen.
Premier Leagues klubber er i bogstavelig forstand en milliardforretning, også de mindste af slagsen, og det påvirker ikke kun priserne i England, men også fodboldklubber i resten af Europa og verden, herunder Danmark.
Dikterer hele markedet
Hvor det omkring årtusindskiftet var Serie A, der satte standarden med de største handler i verden, og La Liga-giganterne FC Barcelona og Real Madrid, der siden satte turbo på priserne på transfermarkedet, er det i disse år Premier League, der sætter gang i det internationale spillermarked.
Og det er ikke så mærkeligt, at de store milliardbeløb, der ryger på lønninger og transfers i Premier League, sætter fut i markedet. For de store beløb, selv de mindste klubber har mellem hænderne, gør det hamrende dyrt at købe profiler i Premier League.
– De store navne er enormt svære at flytte mellem især topklubberne i Premier League. Bare se, hvad Manchester City betalte for Jack Grealish i Aston Villa. Jo jo, han er landsholdsspiller, men var Manchester City gået ud på det europæiske marked, kunne de have fået en tilsvarende spiller for det halve.
– Fordi at han skal flyttes fra Aston Villa, bliver handlen enormt dyr, siger Jesper Jørgensen, partner og økonom ved Deloitte, og Manchester Citys store køb til knapt 900 millioner kroner i august 2021.
– Det er bare lettere for Premier League-klubberne at gå ud og overbyde konkurrenter i Spanien, Tyskland og Italien, siger Jesper Jørgensen.
I flere år har man i fodboldbranchen på fastlandet i Europa talt om, at selv store klubber omlægger deres tilgang til transfermarkedet og hele den måde, de former deres førstehold, for at sælge spillere til Premier League.
FC København, Club Brugge, Rennes, Borussia Dortmund, Ajax og en række andre lignende klubber stiller med stadigt yngre hold fyldt med spillere mellem 18 og 23 år, der potentielt kan sælges til Premier League eller et af topholdene på det kontinentale Europa, for der er så mange penge i Premier League, at det både kan svare sig, men også er blevet en hård kamp at blive dem, der sælger til de stenrige engelske klubber.
– Det er lidt mærkværdigt at se så stor en klub som Dortmund med 80.000 tilskuere til hjemmekampene være rugekasse for de største klubber i Premier League og Europa. Det er klubber som Ajax, Leipzig, Marseille, Lyon, Fiorentina, Atlético Madrid, der afleverer deres bedste spillere.
– Man kan mærke, at det ganske enkelt er lettere for Premier League-klubberne at købe ind i Europa, og i enkelte tilfælde hente de allerbedste fra Superligaen, og det påvirker hele det europæiske marked, siger Jesper Jørgensen.
At der bestemt også er negative sideeffekter ved Premier Leagues økonomiske dominans kan du læse meget mere om i Tipsbladet, hvor du også finder en udførdlig oversigt med samtlige 20 Premier League-klubbers transferbudgetter – og der er bestemt ikke tale om småpenge!

Så presset er din Superliga-klub

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

– Han har brug for at score

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’
Kære FC København: Hvad venter I på?

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde