Tror på kæmpe Mikkel Damsgaard-skifte

Han har netop underskrevet en gigantisk forlængelse med Brentford, men Mikkel Damsgaard kan godt tage skridtet til en storklub på et senere tidspunkt, vurderer den danske Premier League-stjernes første træner i FC Nordsjælland, Alexander Riget, i et interview med Tipsbladet.



Det lignede længe et uforløst skifte til engelsk fodbold for Mikkel Damsgaard, men i denne sæson har den danske landsholdsspiller løftet sit niveau på eksplosiv vis.

Syv assister og to mål er det blevet til i Premier League for Mikkel Damsgaard, der tre gange i træk er blevet kåret til månedens spiller i Brentford, og det har i denne uge fået London-klubben til at belønne den 24-årige midtbanespiller med en gigantisk ny kontrakt til 2030, som Tipsbladet kunne afsløre.

Den bragende succes kommer dog ikke decideret bag på Mikkel Damsgaards første træner i FC Nordsjælland, Alexander Riget, der i dag er teknisk direktør i Farum-klubben.

– Jeg er ikke overrasket over den måde, han leverer på i Premier League nu. Efter hans skade har det selvfølgelig taget noget tid for ham at komme op på det niveau igen, som han viste under EM i ‘21 og også delvist, da han spillede i Serie A. Jeg er ikke overrasket over hans nuværende niveau, men det har selvfølgelig taget noget tid, på grund af de skadesproblemer, han har haft, siger Alexander Riget til Tipsbladet og fortsætter: 

– Man kan sige, at han i sin tid i Nordsjælland oplevede lidt af det samme som helt ung spiller, hvor han jo var lidt senere udviklet. Der var også lidt modgang som Superliga-spiller, hvor han også havde en periode, hvor han var lidt ude af holdet, hvilket han skulle vænne sig til. På den måde kan man sige, at han har været meget godt rustet til den situation, han har været i (i Brentford, red.).

Hvordan husker du Mikkel Damsgaard fra dengang, hvor du var hans træner på FC Nordsjællands U13- og U14-hold?

– Han spillede jo i Jyllinge, hvor de havde et rigtigt godt hold i årgang 2000. Det var Damsgaards far, der var træner. Han ventede så lige et halvt år med at skifte, fordi han lige ville gøre tingene ordentligt færdig i Jyllinge. Vi havde ham inde to-tre gange om ugen, hvor han spillede en masse kampe. Vi havde en ret dygtig årgang, hvor vi vandt nogle forskellige turneringer i Danmark, og der var han jo en spiller, der var lidt mindre end de andre.

– En kvalitet, der virkeligt kendetegnede ham, udover hans teknik, hans spilintelligens og hans blik for spillet, det var det her med, at han altid blev bedre, når han spillede mod bedre hold. Jeg kan huske en turnering, hvor han spillede mod Benfica og Inter, hvor han virkelig viste, at når niveauet blev højere end det, han var vant til nationalt, så kunne han godt tage det næste niveau.

– Det var det samme, da jeg havde ham som U14-spiller, hvor vi havde noget med, at de unge træner sammen med Superliga-spillerne. Der lavede vi så nogle øvelser, hvor man ikke kunne gå i dueller, men hvor det handlede mere om zonespil og linjer. Og der kunne man godt se, at hans evne til at tænke hurtigt var jo egentligt på et højere niveau end nogle af Superliga-spillerne. På den måde vil jeg sige, at han var en rigtig dygtig spiller, men der var nogle af hans jævnaldrende, der præsterede endnu bedre end ham. Men man kunne godt se, at han godt kunne blive en rigtig, rigtig god spiller.

Mikkel Damsgaard har i denne sæson spillet 22 kampe i Premier League for Brentford, herunder 19 fra start (Foto: Alamy).

‘Han har en evne til at tilpasse sig’
Som resultat af de forrygende præstationer i Brentford-trøjen er Mikkel Damsgaard her i januar blevet sat i forbindelse med Arsenal, og for Alexander Riget er det bestemt ikke utænkeligt, at den tidligere FC Nordsjælland-spiller på et tidspunkt kan tage skridtet til en af de allerstørste klubber.

– Nu er jeg jo faktisk i England i de her dage, med vores Premier League International Cup-hold, og jeg var faktisk inde og se Arsenal i går (mod Dinamo Zagreb i Champions League, red.). Ikke på grund af Damsgaard, haha, men bare for at se fodbold. Men ja, det tror jeg godt, at han kan. Jeg tror dog også, at det handler meget om, hvad det er for en spillestil, han passer ind i, siger Alexander Riget og fortsætter:

– Som jeg sagde før, så har han tidligere vist, at når udfordringerne bliver større, så kan han godt følge med. Det har han vist mange gange, synes jeg. Da han begyndte at spille på landsholdet, der var han vel også lidt mindre profileret end nogle af de andre spillere på holdet, men når niveauet bliver højere, har han en evne til at kunne tilpasse sig. Så jeg tror godt, at han kan lave sådan et skifte under de rette betingelser med den rette spillestil.

I første omgang har Mikkel Damsgaard dog kontrakt med Brentford frem til 2030, og Alexander Riget kan også godt se for sig, at Mikkel Damsgaard med fordel kan vente med at tage næste skridt i karrieren, da den danske landsholdsspiller befinder sig i en klub, der ‘udefra set virker til at være virkelig veldrevet’. Generelt glæder Alexander Riget sig bare over Damsgaards aktuelle succes.

–  Jeg synes da, at det er enormt flot at få forlænget sin aftale i så lang en periode, og hvis det er med de vilkår, der har været fremme, så synes jeg da bare, at det er fantastisk for Mikkel.

– Han er en kampafgørende spiller i en af verdens bedste ligaer, Premier League, og det er jo rigtigt flot af ham. Og det er selvfølgelig også noget, som vi som FC Nordsjælland-folk og os, der har arbejdet med ham i sin tid, er enormt stolte af at have været med til at udvikle, lyder det fra Alexander Riget.

I forbindelse med Mikkel Damsgaards skifte fra FC Nordsjælland til Sampdoria i 2020 sammenlignede den daværende FC Nordsjælland-cheftræner Flemming Pedersen den nuværende Brentford-stjerne med selveste Michael Laudrup. Ifølge Alexander Riget giver sammenligningen mening.

– Jeg tror, at det, som Flemming udtalte dengang, det var, at der ikke havde været en dansk spiller i den bedste danske række på samme niveau som Michael Laudrup (indtil Mikkel Damsgaard slog igennem, red). Jeg vil sige, at jeg forstår godt sammenligningen.

– Jeg kan godt se nogle af de samme ting i dem, i forhold til overblik og til at kunne se løsninger og ting i spillet, som både os trænere og tilskuerne måske ikke lige havde fået øje på. Der har han jo en unik evne til at se nogle løsninger, som meget få spillere kan se, og det viser han jo også hver uge i Brentford lige nu, lyder det afslutningsvist fra Alexander Riget.

I dagens nye udgave af Tipsbladets podcast ‘Transfer Talk’ kan du høre mere om Mikkel Damsgaards nye gigakontrakt i Brentford.






Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op



Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM



Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken