Christian Eriksen var igen ikke i startopstillingen for Tottenham, da de mødte Brighton & Hove Albion i Premier League på Boxing Day. I stedet måtte danskeren tage plads på bænken fra opgørets start.
Danskeren blev dog indskiftet efter 70 minutter, og han var med til at sikre Tottenham tre point i opgøret.
Læs også:Chelsea snakker forlængelse med brasilianer: Alle elsker ham
Brighton & Hove Albion havde ellers bragt sig i slutningen af første halvleg. Forsvarsspilleren Adam Webster kom først på et indlæg, og han sendte bolden i mål med et stærkt hovedstød.
Forinden havde Harry Kane imidlertid sendt bolden i nettet, men målet var blevet annulleret for offside, efter det var blevet gennemset af VAR.
Læs også:Klublegende forlænger i Real Betis
Umiddelbart efter pausen kom Harry Kane dog på måltavlen – og denne gang gjaldt målet. Efter tilfældigheder i Brightons felt havnede bolden for fødderen af Kane, der sparkede udligningen i mål.
Og tyve minutter senere scorede Dele Alli det afgørende mål. Christian Eriksen sendte en flot aflevering til Serge Aurier, og højrebacken sendte et indlæg ind i fødderne på Dele Alli, som flugtede bolden i mål. Det blev kampens sidste mål.
Sejren sender Tottenham op på femtepladsen i Premier League, hvor de nu har 29 point efter 19 kampe.
Læs også:Christian Eriksen starter ude på Boxing Day
Læs også:Jose Mourinho om transfervinduet: Forlader en spiller os, må vi tilpasse os
Læs også:Karantæner - hvem er ude?