West Bromwich kunne spille sig et godt stykke tættere på direkte oprykning til Premier League, hvis de slog Fulham tirsdag aften. Omvendt slås Fulham også for at nå den samme plads.
Læs også:Dagens Spilforslag: Blackburn kan tæmme løverne
Scenen var derfor sat til et vaskeægte topbrag i The Championship, men det hele endte som lidt af en fuser. Ingen af holdene fik nemlig bolden i mål i opgøret.
Anthony Knockaert og Ivan Cavaleiro havde ellers fine muligheder for Fulham før pausen, mens West Bromwich' Hal Robson-Kanu fik den største mulighed for hjemmeholdet efter pausen. Kun flot forsvarsspil fik afværget, at han kunne sende West Bromwich mod tre point, da der manglede et kvarter.
Kort forinden havde Anthony Knockaert ramt overliggeren for Fulham.
Ind kom bolden dog ikke og dermed blev Thomas Frank og danskerklubber Brentford hjulpet en lille smule.
Formår de at slå Preston onsdag aften, har de nemlig kun ét point op til West Bromwich, der indtager den nederste af de to direkte oprykningspladser til Premier League.
Læs også:Brentford jagter direkte oprykning: Det bliver ikke let
Efter denne runde mangler der to runder i The Championship.
Læs også:Brentfords oprykningschancer er lige blevet bedre: West Bromwich snublede
Læs også:Brentford-dansker nedtoner Premier League-oprykning
Læs også:Stadig Brentford-sms'er mellem Rasmus Ankersen og Flemming Pedersen