Efter coronapausen har den engelske danskerklub Brentford fundet syv kampe i træk i den næstbedste række i England. Derfor har de også muligheden for at tage en af de to direkte oprykningspladser.
Dog er der stadig fire point op til West Bromwich på andenpladsen i rækken for Brentfords vedkommende, som er en kamp bagefter. Det har ikke været nogen hemmelighed, at det er målet med en oprykning, har Thomas Frank ofte fortalt.
I et interview med TV3 Sport bemærker han da også, at det har været utroligt i denne sæson.
- Uanset hvad det ender med, har vi leveret en fremragende sæson. Tænk på, at vi har et budget, der er langt mindre end vore rivalers. Vi vil dog mere end et play-off, men foreløbigt tager vi én kamp ad gangen, lyder det fra Thomas Frank
Hvis man ser på, hvordan det er gået dem i kalenderåret 2020, så er det også Brentford, som har hentet flest point i rækken med 38, og de har derfor præsteret i længere tid end de seneste par måneder.
Hvis det ikke lykkes for dem at tage andenpladsen i de tre runder, som de har tilbage, så skal de være med i playoff-kampe mellem nummer tre, fire, fem og seks om den sidste oprykningsplads til Premier League.